Der findes arbejdsdage, hvor man når utrolig meget – og alligevel ikke rigtig kommer videre.
Jeg oplevede det tydeligt i en tidligere rolle som serviceleder.
Opgaverne var mange og ekstremt forskellige. Der var en stor kundebase, 10+ teknikere og en teknisk sælger, og det meste af dagen blev hurtigt opslugt af driften.
Telefonen ringer. En kunde mangler noget. En medarbejder har brug for en beslutning. Noget skal planlægges om. En ny opgave lander.
Man kan være i gang fra morgen til aften.
Problemet var, at det arbejde, jeg egentlig gerne ville skabe mere plads til – ledelse, udvikling og forbedringer – konstant blev skubbet til side af det akutte.
Og det er let at havne i en fælde her.
For når vi har travlt, føles det, som om vi skaber fremdrift.
Men aktivitet og fremdrift er ikke nødvendigvis det samme.
Jeg begyndte derfor at arbejde mere bevidst med kontrolcirklen:
Hvad kan jeg faktisk påvirke lige nu?
Jeg kunne ikke fjerne alle hasteopgaverne.
Jeg kunne ikke på én gang skabe en helt anden hverdag.
Og jeg kunne ikke vente på den uge, hvor kalenderen pludselig blev tom nok til, at jeg kunne begynde at udvikle organisationen.
Den uge kom aldrig.
Så jeg begyndte i det små.
En forbedring her.
En ny måde at gøre noget på dér.
En opgave, der kunne struktureres bedre.
En samtale, som kunne skabe lidt mere klarhed.
Små ændringer, når muligheden opstod.
Det føltes ikke nødvendigvis revolutionerende fra dag til dag. Men over tid begyndte de små skridt at flytte noget.
Det lærte mig noget, jeg stadig bruger:
Vi behøver ikke kunne se hele vejen frem for at bevæge os i den rigtige retning.
Når hverdagen er travl, kan ønsket om den store løsning faktisk blive endnu en grund til ikke at gøre noget.
“Jeg gør det, når jeg får mere tid.”
“Jeg starter, når der bliver mere ro.”
“Jeg tager fat på det, når den her periode er overstået.”
Men hvis den travle hverdag er normalen, skal forandringen kunne eksistere inde i den.
Det gælder ikke kun på arbejde.
Det kan være træningen, vi gerne vil i gang med. En relation, vi vil prioritere. En virksomhed, vi drømmer om at bygge. Eller noget i vores liv, vi gerne vil ændre.
Vi overvurderer ofte, hvor meget der skal ske på én gang – og undervurderer, hvor langt små konsekvente skridt kan flytte os.
Så når det hele virker for stort, kan spørgsmålet være meget enkelt:
ET SPØRGSMÅL TIL DIG
Hvad er det mindste, jeg kan gøre lige nu, som bevæger mig i den rigtige retning?
Det løser måske ikke det hele i dag.
Men det er fremdrift.